Forårets alsang i Vejby Sognegård

Alle er velkommen, når Alsangstrioen med Frede Knudsen, Ole Jacobsen og John Friis spiller op til sæsonens sidste Alsang tirsdag den 12. marts kl. 19.00-21.00.

Foråret banker på og sammen skal vi synge en buket af dejlige forårssange og viser fra den danske sangskat bl.a. nogle sange af Carl Nielsen.

Elise Stendevad vil præsentere sangene med små historier, der giver sangene liv.

Pak din kaffekurv, tag din nabo under armen og kom og vær med til at fylde den hyggelige Sognegård med dejlig sang og få lukket forårshumøret ind.

Der er entrè 40 kr.

Vi glæder os til at se dig.

Venlig hilsen ”Musik og Kor i Tisvilde”.

Skriv et svar