Tirsdag d. 28. november kl. 19-21.
Det er med glæde, at vi kan byde velkommen til et par timers fællessang i Vejby Sognegård. Vi er nu tæt på Advent og det præger denne aftens sangvalg. Vi skal synge de sidste efterårssange og tage fat på julemånedens dejlige sange.
Sangaftenen sker sædvanen tro under Elise Stendevads kyndige ledelse med mange fortællinger om de udvalgte sange. Alsangstrioen Frede Knudsen, Ole Jacobsen og John Friis leverer deres dejlige musik og inspiration til sangene.
Tag din aftendrik med og kom og være med til en festlig aften med musik, sang og hyggeligt samvær.
Entrè 40 kr. Vi glæder os til at se dig. Venlig hilsen ”Musik og Kor i Tisvilde”